Ifølge Carl Klitgårds historiske beskrivelse af Hvetbo Herred bestod den nordlige del af Ingstrup sogn efter sidste istid af en lavvandet fjord, der strakte sig øst og syd om Ingstrup og Saltum bakkeøer.
Ved opgravninger i området findes fra denne periode et flere centimeter tykt lag muslingeskaller.
Landet hævede sig efter isens enorme tryk i løbet af en længere periode, og fjorden trak sig tilbage.
Området blev antageligt ret sent befolket, idet der ikke kendes fund af gravpladser derfra. Begravelser må derfor have fundet sted ved Ingstrup kirke, der er opført i det tolvte århundrede.
I 1470 nævnes fra området stednavnet Hvorup i forbindelse med pantsætning af et øde boelsted til Økloster, og fra det syttende århundredes første halvdel findes i tingbøgerne en del synsvidner om den omfattende sandflugts ødelæggelser i Ingstrup sogns vestlige del. Det oplyses herved, at landsbyen Hvorup, der førhen bestod af fjorten ejendomme, nu var ganske øde, og at det end ikke kunne ses, hvor bygninger eller marker havde været.
Endvidere omtaler præsteindberetninger fra denne periode, at landet ved Hvorup var helt overføget af sand, og at sandflugten havde lukket for den naturlige afvanding fra området, så jorden tillige var vandlidende og tildels oversvømmet.
Dels af uforklarlige naturlige årsager, dels på grund af at der ved kongelig anordning blev nedsat sandflugtskommissioner til bekæmpelse af sandflugten, og at der ved disse kommissioners foranstaltninger foregik et omfattende arbejde med plantning af marehalm i klitterne, faldt der i den sidste halvdel af det syttende århundrede så meget ro over sandflugten i Hvorup klit, at de overføgne arealer efterhånden restitueredes så meget, at de kunne anvendes til græsning.
Området ejedes dengang af Kronen, der lejede græsningen ud til bønderne i Furreby sogn.
I 1716 blev området erhvervet af Jordan Henriksen, Kjettrupgård, og arealet blev herefter brugt af bønderne i Trudslev til fælles græsning – deraf den i dag benyttede matrikulære betegnelse Overdrevet – der antages at stamme fra den første matrikulering af fast ejendom i 1662.
Indtil landboreformen i 1787 var det reglen, at bøndergårdene lå samlet, og at hver enkelt ejendoms jordtilliggende lå spredt rundt om i sognet, således at hver ejendom havde en bid af den gode jord, den sandede jord, den bakkede jord og den vandlidende jord osv. Landboreformen medførte, at jorden blev mageskiftet, således at hver ejendom fik sin mark samlet i én parcel.
Udskiftningen fandt i Ingstrup sogn sted allerede i 1792.
Ved udskiftningen overtog nogle af gårdene i Trudslev Overdrevet i klitterne, der fortsat var takseret øde af sandflugt. Overdrevet blev nu udparcelleret, og gården “Rolighed”, der ejedes af provst Worm til Ingstrup, fik en parcel på ca. 185 hektar.
Parcellens afgrænsning kan ses i terrænet i dag, idet grænsen mod syd dannes af “Den grønne vej”, mod øst af “Klinkebæk”, mod nord ca. af “Nybæk” og mod vest af havet.
Af en indberetning til Rentekamret fra Sandflugtskommissionen vides, at provst Worm allerede 3 år efter udskiftningen, altså i 1795, havde opdyrket 6-8 tønder land af klitparcellen, og at han tillige havde bygget en lade herpå med plads til 60-80 læs, hvilken afgrøde provsten forventede at få af den førhen aldeles ødelagte ejendom.
Laden findes i dag som gården “Klitladen”.
Provst Worms enke, fru Juliane Antoinette Worm, overdrager den 21. december 1830 gården “Rolighed” med tilliggende klitparcel til sin datter Sophie Cathrine Fibiger, der den 13. juni 1849 videresælger “Klitladen” med tilliggende, nu matrikel nr. 7a, til forpagter Morten Nielsen for 3.000 rigsdaler.
Gården “Roligheds” forpligtelse som hovedparcel var ved matrikulering den 25. november 1848 overført til “Klitladen”, og ejendommens skattesvarelse var, fra at være 0 ved udskiftningen i 1792, nu ansat til et hartkorn på 2 tønder, 1 skæppe, 2 fjerdingkar og 2 album, hvoraf ses, at “Klitladen” var blevet opdyrket til en betydelig gård.
Morten Nielsen lod udstykke 5 parceller fra gården, nemlig den 22. juni 1852 matriklerne 7c og 7d og den 12. april 1859 matriklerne 7e, 7f og 7g.
Han solgte “Klitladen” i 1874, og den nye ejer lod den 17. maj 1882 udstykke yderligere 4 parceller fra gården, hvis hartkorn herefter var reduceret til 1 tønde, 0 skæpper, 0 fjerdingkar, 2½ album, altså godt og vel en halvering.
I alt blev der oprettet 7 husmandssteder på “Roligheds” tidligere klitparcel.
Årsagen til denne udstykning skal nok søges i, at landsognene i årtierne 1840-1860 havde et stort fødselsoverskud, og at denne opvoksende generation ikke kunne brødfødes af de bestående landbrug.
Mange, ja i tusindtal af landsdelens unge, søgte eksistensen i USA. Nogle blev dog tilbage, og mange af disse var tvunget til at friste tilværelsen som nybyggere på landets egen jord, deriblandt også på klitparceller i Ingstrup sogns overdrev.
De to første parceller, der blev frastykket “Klitladen”, var som nævnt matriklerne 7c og 7d.
Matrikel nr. 7c var ved udstykningen den 22. juni 1852 på 28,1675 ha. og udgjorde de arealer, der i dag benævnes Harlunds og Marie Andersens klit, samt den yderste klitrække vest for Marie Andersens klit, der ejes af kommunen.
Matrikel nr. 7d var beliggende syd for og parallelt med 7c. Denne ejendom var ved udstykningen på ca. 30 ha. og udgør i dag de arealer, der benævnes Romerdals og Mathiases klit, herunder parceller omkring Almavej og Astavej samt ligeledes den yderste klitrække vest herfor.
Udstykningen var for begge parcellers vedkommende betinget af bebyggelse, for matrikel nr. 7c uden tidsfrist, (byggeriet var måske påbegyndt), og for matrikel nr. 7d med en byggefrist på 2 år.
Gårdejer Morten Nielsen, “Klitladen”, solgte matrikel nr. 7c den 10. juli 1852, altså kun 18 dage efter udstykningstilladelsen, til Niels Olesen Damgård.
Af ejendommens blad i tingbogen fremgår følgende senere ejerskifter og udstykninger:
16. december 1862: Niels Olesen Damgård sælger til Niels Thomsen.
16. december 1867: Niels Thomsen sælger til Jacob Jensen.
21. oktober 1871: Jacob Jensen frastykker matrikel nr. 7L, den yderste klitrække, parcellens areal 5,3398 ha.
11. december 1872: Jacob Jensen overdrager matrikel nr. 7L til Ingstrup pastorats kommune i henhold til sandflugtskommissionens kendelse.
18. november 1874: Skøde til Jacob Jensens enke og Jens Andreas Thomsen ifølge vielsesattest.
22. juni 1875: Jens Andreas Thomsen sælger til Søren Jensen.
25. juni 1900: Søren Jensen sælger til svigersønnen Thomas Christian Nielsen.
25. oktober 1923: Thomas Christian Nielsen sælger til svigersønnen Anders Andersen.
8. juni 1948: Arveudlægsskøde til enkefru Ane Marie Andersen.
13. oktober 1956: Ane Marie Andersen frastykker matrikel nr. 7æ på 4,9652 ha.
15. oktober 1958: Ane Marie Andersen sælger matrikel nr. 7æ til sommerhusejerforeningen “Marie Andersens klit”.
22. september 1959: Ane Marie Andersen sælger til Leonhard Harlund.
Om ejendommens første bebyggelse og opdyrkning vides intet, men fra ejendommens sidste periode som egentlig landbrugsejendom fortæller Ane Marie Andersens søn, Kristian Nielsen, og hendes plejesøn, Chr. Ingvardsen, følgende:
Den tilbageværende del af den gamle ejendom, nemlig kohus og lade, antages at ligge hvor ejendommen altid har ligget. Kristian Nielsen kan huske, at nogle af ejendommens ydermure er blevet “sat om”, og at der blev lagt fast tag på husene.
Skoven er plantet ca. 1910 af Kristian Nielsens bedstefar, Thomas Christian Nielsen.
Da ejendommen var i sin bedste landbrugsmæssige drift, var der ca. 30 tønder land (16,5 ha.) under plov.
Af besætning var der 5-6 malkekøer af blandet fynsk og jersey race. Der var 2 mindre heste, 1 nordbagge og en lille rød jysk. Desuden holdtes 5-6 får på græsning i klitten. Der blev opfedet de svin, ejendommens kornafgrøde kunne strække til.
Parcellen i Vrensted sogn blev tilkøbt i 1953 for 3.000 kroner.
Chr. Ingvardsen fortæller, at det første sommerhus på ejendommen blev bygget i 1925. Det er direktør S. Møllers hus i yderste klitrække på sydsiden af Nybæks udløb på stranden.
I årene derefter blev der bygget en del flere huse i de yderste klitrækker, nu “Marie Andersens klit”.
De første huse, der blev bygget på den del af ejendommen, der nu kaldes Harlunds klit, var “Ellitsbo” og “Grønningen”. Disse to huse menes oprindeligt opført omkring 1935, men er begge bygget om de senere år, ca. 1970.
Sommerhusbebyggelsen øst for Agathevej tog først rigtig fart efter 1945, og omkring 1950 var der endnu ikke opført sommerhuse på marken.
Ejendommens drikkevand var af dårlig kvalitet. Det havde en ram og saltet smag, og Leonhard Harlund lod derfor, allerede året efter han havde overtaget ejendommen, foretage boring efter vand. Først nord for ejendommen og da det ikke gav tilfredsstillende resultat, foretoges boring vest for Astavej op mod skellet til matrikel nr. 7d.
Vandet her var brugbart, og Harlund lod bygge et vandværk, dels til ejendommens egen vandforsyning og dels til vandforsyning af sommerhusene, til hvilket formål der blev opsat vandhaner flere steder på ejendommen.
Vandforsyningen var i 1960erne også et problem for sommerhusejerne i “Marie Andersens -” og i “Romerdals klit” og i sommerhusområdet “Sandkassen” syd for “Romerdals klit”.
Der blev derfor i 1966 taget initiativ til oprettelse af et fælles vandværk, og dette initiativ resulterede i Nybæk vandværk, der er en pumpestation fra Løkken vandværk.
Vandboringerne er beliggende ved foden af Åsendrup bakke øst for Løkken.
Harlunds vandværk blev nedlagt i 1968, idet vandforsyningen fra Nybæk vandværk da var gennemført.
Harlund lod i 1972 det gamle stuehus på ejendommen nedrive og opførte et nyt to-familiehus vest for tomten. Harlund har fortalt, at byggemyndighederne stillede som en betingelse for byggetilladelse, at avlsbygningerne blev fjernet inden 5 år.
På grund af den voldsomme prisstigning, der i de senere år havde fundet sted, og på grund af den deraf følgende økonomiske spekulation i sommerhusjord, blev der først på året 1973 taget initiativ til oprettelse af en interesseforening for de 61 sommerhuse, der var beliggende på lejet grund på ejendommen matrikel nr. 7c, og den 21. april 1973 blev Sommerhusejerforeningen Harlunds klit stiftet på et konstituerende møde på hotel Littorina, Søndergade 15, Løkken.
På det konstituerende møde tilsluttede 35 sommerhusejere sig foreningen.
Foreningens første bestyrelse var:
Poul Jensen, “Ellitsbo”, Agnethevej 14. (Initiativtager).
Leif Hansen, “Siesta”, Ane Mariesvej 5. (Initiativtager).
Oluf Jensen, “Lisa”, Redningsvejen 28. (Initiativtager).
Kold Pedersen, “No-Name”, Ane Mariesvej 7.
Niels Ole Nielsen, “Fembo”, Redningsvejen 33, der dog efter kort tid i bestyrelsen solgte huset og blev afløst af suppleanten:
Leif Runholt, “Ternen”, Redningsvejen 51.
Den 1. oktober 1973 modtog foreningen tilbud fra Leonhard Harlund om at købe det areal, hvorpå sommerhusene var beliggende, for en kontant købesum på 2.700.000 kroner.
Det var Harlunds mening, at foreningen skulle købe arealet som en fælles ejendom, men dette viste sig af finansielle grunde umuligt.
Bestyrelsen opnåede herefter Harlunds velvillige tilladelse til at forsøge at få handlen gennemført ved udstykning i enkeltparceller, hvilket ville bedre lånemulighederne meget.
Der måtte herefter laves udstykningsplan, indhentes principgodkendelse heraf, indhentes lånetilbud på hver enkelt parcel, forhandles med Leonhard Harlund om handlens vilkår i øvrigt, og den 2. marts 1974 kunne der underskrives betinget slutseddel.
Den 16. marts 1974 afholdt foreningen, hvis medlemstilslutning med den seneste udvikling efterhånden var nær de 100 procent, ekstraordinær generalforsamling på hotel Kallehavegård i Løkken.
Generalforsamlingens dagsorden var:
1. Godkendelse af udstykningsforslaget.
2. Godkendelse af den betingede slutseddel.
3. Beslutning om køb på disse vilkår.
Af 57 fremmødte sommerhusejere stemte 56 for at købe. 1 stemte blankt og ingen imod. Handlen var dermed godkendt og blev ved sommerhusejernes samtidige underskrift på slutseddel for hver sin parcel, transporteret til hver enkelt sommerhusejer som køber.
Blandt de af sælger stillede vilkår for handlen var, at arealet blev belagt med en deklaration om fremtidig benyttelse. Der blev i denne forbindelse deklareret pligt for parcelejerne til at tilslutte sig en grundejerforening for området.
På foreningens generalforsamling den 1. juni 1974 blev foreningen ved forsamlingens godkendelse af helt nye vedtægter, affattet i henhold til deklarationens bestemmelser, omdannet til Grundejerforeningen Harlunds klit.
Udstykningen blev foretaget af landinspektør Knud Nielsen, Brønderslev. Parcellerne blev udmålt og afsat i marken i april måned 1974.
