If\u00f8lge Carl Klitg\u00e5rds historiske beskrivelse af Hvetbo Herred bestod den nordlige del af Ingstrup sogn efter sidste istid af en lavvandet fjord, der strakte sig \u00f8st og syd om Ingstrup og Saltum bakke\u00f8er.<\/p>\n
Ved opgravninger i omr\u00e5det findes fra denne periode et flere centimeter tykt lag muslingeskaller.<\/p>\n
Landet h\u00e6vede sig efter isens enorme tryk i l\u00f8bet af en l\u00e6ngere periode, og fjorden trak sig tilbage.<\/p>\n
Omr\u00e5det blev antageligt ret sent befolket, idet der ikke kendes fund af gravpladser derfra. Begravelser m\u00e5 derfor have fundet sted ved Ingstrup kirke, der er opf\u00f8rt i det tolvte \u00e5rhundrede.<\/p>\n
I 1470 n\u00e6vnes fra omr\u00e5det stednavnet Hvorup i forbindelse med pants\u00e6tning af et \u00f8de boelsted til \u00d8kloster, og fra det syttende \u00e5rhundredes f\u00f8rste halvdel findes i tingb\u00f8gerne en del synsvidner om den omfattende sandflugts \u00f8del\u00e6ggelser i Ingstrup sogns vestlige del. Det oplyses herved, at landsbyen Hvorup, der f\u00f8rhen bestod af fjorten ejendomme, nu var ganske \u00f8de, og at det end ikke kunne ses, hvor bygninger eller marker havde v\u00e6ret.<\/p>\n
Endvidere omtaler pr\u00e6steindberetninger fra denne periode, at landet ved Hvorup var helt overf\u00f8get af sand, og at sandflugten havde lukket for den naturlige afvanding fra omr\u00e5det, s\u00e5 jorden tillige var vandlidende og tildels oversv\u00f8mmet.<\/p>\n
Dels af uforklarlige naturlige \u00e5rsager, dels p\u00e5 grund af at der ved kongelig anordning blev nedsat sandflugtskommissioner til bek\u00e6mpelse af sandflugten, og at der ved disse kommissioners foranstaltninger foregik et omfattende arbejde med plantning af marehalm i klitterne, faldt der i den sidste halvdel af det syttende \u00e5rhundrede s\u00e5 meget ro over sandflugten i Hvorup klit, at de overf\u00f8gne arealer efterh\u00e5nden restitueredes s\u00e5 meget, at de kunne anvendes til gr\u00e6sning.<\/p>\n
Omr\u00e5det ejedes dengang af Kronen, der lejede gr\u00e6sningen ud til b\u00f8nderne i Furreby sogn.<\/p>\n
I 1716 blev omr\u00e5det erhvervet af Jordan Henriksen, Kjettrupg\u00e5rd, og arealet blev herefter brugt af b\u00f8nderne i Trudslev til f\u00e6lles gr\u00e6sning – deraf den i dag benyttede matrikul\u00e6re betegnelse Overdrevet – der antages at stamme fra den f\u00f8rste matrikulering af fast ejendom i 1662.<\/p>\n
Indtil landboreformen i 1787 var det reglen, at b\u00f8nderg\u00e5rdene l\u00e5 samlet, og at hver enkelt ejendoms jordtilliggende l\u00e5 spredt rundt om i sognet, s\u00e5ledes at hver ejendom havde en bid af den gode jord, den sandede jord, den bakkede jord og den vandlidende jord osv. Landboreformen medf\u00f8rte, at jorden blev mageskiftet, s\u00e5ledes at hver ejendom fik sin mark samlet i \u00e9n parcel.<\/p>\n
Udskiftningen fandt i Ingstrup sogn sted allerede i 1792.<\/p>\n
Ved udskiftningen overtog nogle af g\u00e5rdene i Trudslev Overdrevet i klitterne, der fortsat var takseret \u00f8de af sandflugt. Overdrevet blev nu udparcelleret, og g\u00e5rden “Rolighed”, der ejedes af provst Worm til Ingstrup, fik en parcel p\u00e5 ca. 185 hektar.<\/p>\n
Parcellens afgr\u00e6nsning kan ses i terr\u00e6net i dag, idet gr\u00e6nsen mod syd dannes af “Den gr\u00f8nne vej”, mod \u00f8st af “Klinkeb\u00e6k”, mod nord ca. af “Nyb\u00e6k” og mod vest af havet.<\/p>\n
Af en indberetning til Rentekamret fra Sandflugtskommissionen vides, at provst Worm allerede 3 \u00e5r efter udskiftningen, alts\u00e5 i 1795, havde opdyrket 6-8 t\u00f8nder land af klitparcellen, og at han tillige havde bygget en lade herp\u00e5 med plads til 60-80 l\u00e6s, hvilken afgr\u00f8de provsten forventede at f\u00e5 af den f\u00f8rhen aldeles \u00f8delagte ejendom.<\/p>\n
Laden findes i dag som g\u00e5rden “Klitladen”.<\/p>\n
Provst Worms enke, fru Juliane Antoinette Worm, overdrager den 21. december 1830 g\u00e5rden “Rolighed” med tilliggende klitparcel til sin datter Sophie Cathrine Fibiger, der den 13. juni 1849 videres\u00e6lger “Klitladen” med tilliggende, nu matrikel nr. 7a, til forpagter Morten Nielsen for 3.000 rigsdaler.<\/p>\n
G\u00e5rden “Roligheds” forpligtelse som hovedparcel var ved matrikulering den 25. november 1848 overf\u00f8rt til “Klitladen”, og ejendommens skattesvarelse var, fra at v\u00e6re 0 ved udskiftningen i 1792, nu ansat til et hartkorn p\u00e5 2 t\u00f8nder, 1 sk\u00e6ppe, 2 fjerdingkar og 2 album, hvoraf ses, at “Klitladen” var blevet opdyrket til en betydelig g\u00e5rd.<\/p>\n
Morten Nielsen lod udstykke 5 parceller fra g\u00e5rden, nemlig den 22. juni 1852 matriklerne 7c og 7d og den 12. april 1859 matriklerne 7e, 7f og 7g.<\/p>\n
Han solgte “Klitladen” i 1874, og den nye ejer lod den 17. maj 1882 udstykke yderligere 4 parceller fra g\u00e5rden, hvis hartkorn herefter var reduceret til 1 t\u00f8nde, 0 sk\u00e6pper, 0 fjerdingkar, 2\u00bd album, alts\u00e5 godt og vel en halvering.<\/p>\n
I alt blev der oprettet 7 husmandssteder p\u00e5 “Roligheds” tidligere klitparcel.<\/p>\n
\u00c5rsagen til denne udstykning skal nok s\u00f8ges i, at landsognene i \u00e5rtierne 1840-1860 havde et stort f\u00f8dselsoverskud, og at denne opvoksende generation ikke kunne br\u00f8df\u00f8des af de best\u00e5ende landbrug.<\/p>\n
Mange, ja i tusindtal af landsdelens unge, s\u00f8gte eksistensen i USA. Nogle blev dog tilbage, og mange af disse var tvunget til at friste tilv\u00e6relsen som nybyggere p\u00e5 landets egen jord, deriblandt ogs\u00e5 p\u00e5 klitparceller i Ingstrup sogns overdrev.<\/p>\n
De to f\u00f8rste parceller, der blev frastykket “Klitladen”, var som n\u00e6vnt matriklerne 7c og 7d.<\/p>\n
Matrikel nr. 7c var ved udstykningen den 22. juni 1852 p\u00e5 28,1675 ha. og udgjorde de arealer, der i dag ben\u00e6vnes Harlunds og Marie Andersens klit, samt den yderste klitr\u00e6kke vest for Marie Andersens klit, der ejes af kommunen.<\/p>\n
Matrikel nr. 7d var beliggende syd for og parallelt med 7c. Denne ejendom var ved udstykningen p\u00e5 ca. 30 ha. og udg\u00f8r i dag de arealer, der ben\u00e6vnes Romerdals og Mathiases klit, herunder parceller omkring Almavej og Astavej samt ligeledes den yderste klitr\u00e6kke vest herfor.<\/p>\n
Udstykningen var for begge parcellers vedkommende betinget af bebyggelse, for matrikel nr. 7c uden tidsfrist, (byggeriet var m\u00e5ske p\u00e5begyndt), og for matrikel nr. 7d med en byggefrist p\u00e5 2 \u00e5r.<\/p>\n
G\u00e5rdejer Morten Nielsen, “Klitladen”, solgte matrikel nr. 7c den 10. juli 1852, alts\u00e5 kun 18 dage efter udstykningstilladelsen, til Niels Olesen Damg\u00e5rd.<\/p>\n
Af ejendommens blad i tingbogen fremg\u00e5r f\u00f8lgende senere ejerskifter og udstykninger:<\/p>\n
16. december 1862<\/span>: Niels Olesen Damg\u00e5rd s\u00e6lger til Niels Thomsen.<\/p>\n 16. december 1867<\/span>: Niels Thomsen s\u00e6lger til Jacob Jensen.<\/p>\n 21. oktober 1871<\/span>: Jacob Jensen frastykker matrikel nr. 7L, den yderste klitr\u00e6kke, parcellens areal 5,3398 ha.<\/p>\n 11. december 1872<\/span>: Jacob Jensen overdrager matrikel nr. 7L til Ingstrup pastorats kommune i henhold til sandflugtskommissionens kendelse.<\/p>\n 18. november 1874<\/span>: Sk\u00f8de til Jacob Jensens enke og Jens Andreas Thomsen if\u00f8lge vielsesattest.<\/p>\n 22. juni 1875<\/span>: Jens Andreas Thomsen s\u00e6lger til S\u00f8ren Jensen.<\/p>\n 25. juni 1900<\/span>: S\u00f8ren Jensen s\u00e6lger til svigers\u00f8nnen Thomas Christian Nielsen.<\/p>\n 25. oktober 1923<\/span>: Thomas Christian Nielsen s\u00e6lger til svigers\u00f8nnen Anders Andersen.<\/p>\n 8. juni 1948<\/span>: Arveudl\u00e6gssk\u00f8de til enkefru Ane Marie Andersen.<\/p>\n 13. oktober 1956<\/span>: Ane Marie Andersen frastykker matrikel nr. 7\u00e6 p\u00e5 4,9652 ha.<\/p>\n 15. oktober 1958<\/span>: Ane Marie Andersen s\u00e6lger matrikel nr. 7\u00e6 til sommerhusejerforeningen “Marie Andersens klit”.<\/p>\n 22. september 1959<\/span>: Ane Marie Andersen s\u00e6lger til Leonhard Harlund.<\/p>\n Om ejendommens f\u00f8rste bebyggelse og opdyrkning vides intet, men fra ejendommens sidste periode som egentlig landbrugsejendom fort\u00e6ller Ane Marie Andersens s\u00f8n, Kristian Nielsen, og hendes plejes\u00f8n, Chr. Ingvardsen, f\u00f8lgende:<\/p>\n Den tilbagev\u00e6rende del af den gamle ejendom, nemlig kohus og lade, antages at ligge hvor ejendommen altid har ligget. Kristian Nielsen kan huske, at nogle af ejendommens ydermure er blevet “sat om”, og at der blev lagt fast tag p\u00e5 husene.<\/p>\n Skoven er plantet ca. 1910 af Kristian Nielsens bedstefar, Thomas Christian Nielsen.<\/p>\n Da ejendommen var i sin bedste landbrugsm\u00e6ssige drift, var der ca. 30 t\u00f8nder land (16,5 ha.) under plov.<\/p>\n Af bes\u00e6tning var der 5-6 malkek\u00f8er af blandet fynsk og jersey race. Der var 2 mindre heste, 1 nordbagge og en lille r\u00f8d jysk. Desuden holdtes 5-6 f\u00e5r p\u00e5 gr\u00e6sning i klitten. Der blev opfedet de svin, ejendommens kornafgr\u00f8de kunne str\u00e6kke til.<\/p>\n Parcellen i Vrensted sogn blev tilk\u00f8bt i 1953 for 3.000 kroner.<\/p>\n Chr. Ingvardsen fort\u00e6ller, at det f\u00f8rste sommerhus p\u00e5 ejendommen blev bygget i 1925. Det er direkt\u00f8r S. M\u00f8llers hus i yderste klitr\u00e6kke p\u00e5 sydsiden af Nyb\u00e6ks udl\u00f8b p\u00e5 stranden.<\/p>\n I \u00e5rene derefter blev der bygget en del flere huse i de yderste klitr\u00e6kker, nu “Marie Andersens klit”.<\/p>\n De f\u00f8rste huse, der blev bygget p\u00e5 den del af ejendommen, der nu kaldes Harlunds klit, var “Ellitsbo” og “Gr\u00f8nningen”. Disse to huse menes oprindeligt opf\u00f8rt omkring 1935, men er begge bygget om de senere \u00e5r, ca. 1970.<\/p>\n Sommerhusbebyggelsen \u00f8st for Agathevej tog f\u00f8rst rigtig fart efter 1945, og omkring 1950 var der endnu ikke opf\u00f8rt sommerhuse p\u00e5 marken.<\/p>\n Ejendommens drikkevand var af d\u00e5rlig kvalitet. Det havde en ram og saltet smag, og Leonhard Harlund lod derfor, allerede \u00e5ret efter han havde overtaget ejendommen, foretage boring efter vand. F\u00f8rst nord for ejendommen og da det ikke gav tilfredsstillende resultat, foretoges boring vest for Astavej op mod skellet til matrikel nr. 7d.<\/p>\n Vandet her var brugbart, og Harlund lod bygge et vandv\u00e6rk, dels til ejendommens egen vandforsyning og dels til vandforsyning af sommerhusene, til hvilket form\u00e5l der blev opsat vandhaner flere steder p\u00e5 ejendommen.<\/p>\n Vandforsyningen var i 1960erne ogs\u00e5 et problem for sommerhusejerne i “Marie Andersens -” og i “Romerdals klit” og i sommerhusomr\u00e5det “Sandkassen” syd for “Romerdals klit”.<\/p>\n Der blev derfor i 1966 taget initiativ til oprettelse af et f\u00e6lles vandv\u00e6rk, og dette initiativ resulterede i Nyb\u00e6k vandv\u00e6rk, der er en pumpestation fra L\u00f8kken vandv\u00e6rk.<\/p>\n Vandboringerne er beliggende ved foden af \u00c5sendrup bakke \u00f8st for L\u00f8kken.<\/p>\n Harlunds vandv\u00e6rk blev nedlagt i 1968, idet\u00a0vandforsyningen fra Nyb\u00e6k vandv\u00e6rk da var gennemf\u00f8rt.<\/p>\n Harlund lod i 1972 det gamle stuehus p\u00e5 ejendommen nedrive og opf\u00f8rte et nyt to-familiehus vest for tomten. Harlund har fortalt, at byggemyndighederne stillede som en betingelse for byggetilladelse, at avlsbygningerne blev fjernet inden 5 \u00e5r.<\/p>\n P\u00e5 grund af den voldsomme prisstigning, der i de senere \u00e5r havde fundet sted, og p\u00e5 grund af den deraf f\u00f8lgende \u00f8konomiske spekulation i sommerhusjord, blev der f\u00f8rst p\u00e5 \u00e5ret 1973 taget initiativ til oprettelse af en interesseforening for de 61 sommerhuse, der var beliggende p\u00e5 lejet grund p\u00e5 ejendommen matrikel nr. 7c, og den 21. april 1973 blev Sommerhusejerforeningen Harlunds klit<\/span> stiftet p\u00e5 et konstituerende m\u00f8de p\u00e5 hotel Littorina, S\u00f8ndergade 15, L\u00f8kken.<\/p>\n P\u00e5 det konstituerende m\u00f8de tilsluttede 35 sommerhusejere sig foreningen.<\/p>\n Foreningens f\u00f8rste bestyrelse var:<\/p>\n Poul Jensen, “Ellitsbo”, Agnethevej 14. (Initiativtager).<\/p>\n Leif Hansen, “Siesta”, Ane Mariesvej 5. (Initiativtager).<\/p>\n Oluf Jensen, “Lisa”, Redningsvejen 28. (Initiativtager).<\/p>\n Kold Pedersen, “No-Name”, Ane Mariesvej 7.<\/p>\n Niels Ole Nielsen, “Fembo”, Redningsvejen 33, der dog efter kort tid i bestyrelsen solgte huset og blev afl\u00f8st af suppleanten:<\/p>\n Leif Runholt, “Ternen”, Redningsvejen 51.<\/p>\n Den 1. oktober 1973 modtog foreningen tilbud fra Leonhard Harlund om at k\u00f8be det areal, hvorp\u00e5 sommerhusene var beliggende, for en kontant k\u00f8besum p\u00e5 2.700.000 kroner.<\/p>\n Det var Harlunds mening, at foreningen skulle k\u00f8be arealet som en f\u00e6lles ejendom, men dette viste sig af finansielle grunde umuligt.<\/p>\n Bestyrelsen opn\u00e5ede herefter Harlunds velvillige tilladelse til at fors\u00f8ge at f\u00e5 handlen gennemf\u00f8rt ved udstykning i enkeltparceller, hvilket ville bedre l\u00e5nemulighederne meget.<\/p>\n Der m\u00e5tte herefter laves udstykningsplan, indhentes principgodkendelse heraf, indhentes l\u00e5netilbud p\u00e5 hver enkelt parcel, forhandles med Leonhard Harlund om handlens vilk\u00e5r i \u00f8vrigt, og den 2. marts 1974 kunne der underskrives betinget slutseddel.<\/p>\n Den 16. marts 1974 afholdt foreningen, hvis medlemstilslutning med den seneste udvikling efterh\u00e5nden var n\u00e6r de 100 procent, ekstraordin\u00e6r generalforsamling p\u00e5 hotel Kallehaveg\u00e5rd i L\u00f8kken.<\/p>\n Generalforsamlingens dagsorden var:<\/p>\n 1. Godkendelse af udstykningsforslaget.<\/p>\n 2. Godkendelse af den betingede slutseddel.<\/p>\n 3. Beslutning om k\u00f8b p\u00e5 disse vilk\u00e5r.<\/p>\n Af 57 fremm\u00f8dte sommerhusejere stemte 56 for at k\u00f8be. 1 stemte blankt og ingen imod. Handlen var dermed godkendt og blev ved sommerhusejernes samtidige underskrift p\u00e5 slutseddel for hver sin parcel, transporteret til hver enkelt sommerhusejer som k\u00f8ber.<\/p>\n Blandt de af s\u00e6lger stillede vilk\u00e5r for handlen var, at arealet blev belagt med en deklaration om fremtidig benyttelse. Der blev i denne forbindelse deklareret pligt for parcelejerne til at tilslutte sig en grundejerforening for omr\u00e5det.<\/p>\n P\u00e5 foreningens generalforsamling den 1. juni 1974 blev foreningen ved forsamlingens godkendelse af helt nye vedt\u00e6gter, affattet i henhold til deklarationens bestemmelser, omdannet til Grundejerforeningen Harlunds klit.<\/p>\n Udstykningen blev foretaget af landinspekt\u00f8r Knud Nielsen, Br\u00f8nderslev. Parcellerne blev udm\u00e5lt og afsat i marken i april m\u00e5ned 1974.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" If\u00f8lge Carl Klitg\u00e5rds historiske beskrivelse af Hvetbo Herred bestod den nordlige del af Ingstrup sogn efter sidste istid af en lavvandet fjord, der strakte sig \u00f8st og syd om Ingstrup og Saltum bakke\u00f8er. Ved opgravninger i omr\u00e5det findes fra denne periode et flere centimeter tykt lag muslingeskaller. Landet h\u00e6vede sig efter isens enorme tryk i […]<\/p>\n","protected":false},"author":9,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-52","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/harlundsklit.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/52"}],"collection":[{"href":"https:\/\/harlundsklit.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/harlundsklit.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/harlundsklit.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/9"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/harlundsklit.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=52"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/harlundsklit.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/52\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":567,"href":"https:\/\/harlundsklit.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/52\/revisions\/567"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/harlundsklit.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=52"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}